Sortering: Málaga by

Påsken: 365 dage i broderskabet

Påsken i Malaga er fantastisk. Byen fyldes med duften af blomstrende appelsinblomster og røgelse, her er en summen af travlhed fra de livlige folkemængder og gaderne genlyder af en march, kun lejlighedsvis afbrudt af et par ring fra en klokke. Marchen stopper. Efter et stykke tid ringer klokken igen, lyden af ​​hundredvis af fodtrin fylder atter gaderne, og trods den høje musik fra trompeter og trommer er det alligevel muligt at høre folkemængdens råb: ¡Guapa! (smukke).  
 
Fra hjørnet kommer et kæmpe optog rytmisk marcherende med snesevis af personer iklædt lange, farvede tunikaer og spidse hatte. Gruppen bevæger sig i et støt tempo gennem gaden. Alle koncentrerer de sig om de kommandoer, som én mand giver for at instruere gruppen af mænd og kvinder, som bærer en stor opsats på deres skuldre.
 
Det er et imponerende syn: Opsatsen måler 5-6 meter i længden, og på toppen er der en enorm trone, hvorpå en figur af Jomfru Maria sidder. Figuren af Jomfru Maria er omgivet af hundredvis af stearinlys og blomster og over figuren er der en rigt dekoreret baldakin. 
 
Der er ingen tvivl om, at den spanske Semana Santa (påskeugen) er helt særegen og unik. Når man ser omfanget af det arbejde, der er lagt i denne ugelange begivenhed, må man ofte spørge sig selv, hvem der står bag skabelsen af ​​alle disse spektakulære opsatser, og hvem er det, som bærer dem fra kapeller og kirker igennem Malagas gader? Hvorfor iklæder de sig de traditionelle kjoler og hatte? Og ikke mindst, hvorfor vælger nogen at lide hele dage i den varme spanske sol, mens de bærer disse enorme, 3-tons tunge opsatser rundt i Malagas gader?

Cofradia - hvad betyder det?

 
 
Feriebolig-Spanien mødtes med Eduardo Rosell Vergara, Hermano Mayor (“storebror”) for broderskabet  “Reales Cofradías Fusionadas” foran deres hovedkvarter på Calle Postigo de San Juan i Málaga
 
Vi blev mødt af en yderst elegant mand, der straks inviterede os indenfor, og han leder os hen til de kapeller, der indeholder figurerne af Kristus og Jomfru Maria, hvor han fortæller os deres historier.
 
 
Vergara peger på statuerne og fortæller os: ”Denne her statue af Santísimo Cristo de la Vera-Cruz y Sangre (den hellige Kristus af Vera-Cryz og blod) er den ældste statue, som bæres i procession i Malaga. Og her kan du se figuren af ​​Virgen Maria Santísima de Lágrimas y Favores (den hellige jomfru Maria af tårer og Favores).” Vergara tilføjer, at ”den berømte spanske skuespiller Antonio Banderas blev født i Málaga og er medlem af broderskabet. Han er en tro tjener for vores Jomfru Maria, og han har skrevet en salme specielt til hende, som vi altid synger, før optoget forlader kirken på Palmesøndag.”
 
 
Et “Cofradia” i den katolske kirke er et religiøs broderskab, hvor medlemmerne samles omkring deres fælles tro og hengivenhed for Kristus, Jomfru Maria eller en udvalgt helgen.
 
De Cofradia’er, som deltager i påskens optog er alle bods-broderskaber. Hver især har de deres egne regler og status, og de er alle underlagt provinsens bispedømmer. Der er 44 cofradia’er i Málaga, og de er alle underlagt Malaga Stift.
 
 
Broderskaberne har en klar hierarkisk struktur, og ledes af den Hermano Mayor, som vælges af broderskabets bestyrelse. Der er også sekretærer, finansielle ledere med videre som i virksomheder. Vergara har været medlem af "Fusionados" i 47 år, hvor han de sidste 7 år har været ansvarlig for broderskabet.

Hvordan bliver man medlem af et Broderskab?

 
Den officielle hjemmeside for hvert Broderskab oplyser, at for at blive medlem skal man blot udfylde ansøgningsskemaet og sende en e-mail til foreningen. Med småt står der, at enhver, der allerede er medlem af broderskabet, kan fungere som et vidne og bekræfte, at kandidaten er katolsk og ønsker at deltage i livet i broderskabet. Ansøgeren skal oplyse sit bankkontonummer og tillade, at der trækkes € 48 i gebyr.
 
Det er ikke nødvendigt at bo i byen for at blive medlem, det er helt accepteret, at man bor udenfor Málaga. Vergara nævner, at nogle medlemmer kommer fra andre byer og endda fra andre lande. På nuværende tidspunkt har Reales Cofradías Fusionadas 3.000 medlemmer, som betaler et årligt kontingent, og dette broderskab er det største i Malaga.
 
 
Evaristo Díez Alcaraz, et medlem af bestyrelsen for Reales Cofradías Fusionadas, fortæller, at der ikke er nogen rivalisering mellem de forskellige broderskaber. Han siger: ”Det er ikke ligesom fodbold. Der er ingen Madrid eller Barcelona, det er ingen konkurrence. Du skal vælge det broderskab, som er bedst for dig. Du kan være medlem af flere broderskaber på én gang, men du kan så ikke sidde i bestyrelsen for nogen af ​​dem.”
 
Er man først en del af et broderskab er det meget svært at blive udelukket af broderskabet igen. En måde er dog, hvis man bærer den traditionelle dragt og hat i gaderne uden for påskeugen.

Først bror, så spanier

 
Gangene på første sal er fyldt med en masse mennesker. Nogen råber, en anden fortæller entusiastisk  en historie til den store gruppe omkring ham, folk bryder ud i latter. Vi kommer ind i et rum med sort, cremefarvede og lilla tunikaer på borde og stativer. Fra kabinetter af glas stirrer malede engle og keruber på os. 
 
Rummet  fyldes snart med børn, teenagere, mænd og kvinder i alle aldre. På bordet har nogle lagt en liste over navne, hvor dem som allerede har fået deres tunika, er afmærket. Atmosfæren er hyggelig og afslappet, alle synes at kende hinanden godt og nyde mødet.
 
”Hvor længe har du været medlem af broderskab?”, spørger jeg den unge mand, som netop er kommet ind i værelset. Det viser sig, at Carlos er 20 år gammel og har været medlem hele sit liv. Umiddelbart efter fødslen indskrev hans far ham i "Fusionados", og han deltog i sin første processionen som alterdreng i en alder af ni.
 
 
En anden dreng ved navn Eduardo, søn af lederen, husker fra sin barndom, at han gik i en lille tunika ved siden af sin far. I hans familie tilhører alle hans onkler og fætre det samme broderskab.
 
Evaristo tilføjer til vores samtale, at i Malaga, når et barn bliver født, så tilmeldes barnet først broderskabet og derefter registreres fødslen. Han har netop selv fejret sit 47. års jubilæum som medlem.
 
Han fortæller: ”Før vi kunne deltage i en rigtig procession, organiserede vi processioner derhjemme, hvor vi spillede vores foretrukne roller i gangene i vores hus. Vi besøgte “Fusionados” sammen med mine klassekammerater. Nogen foreslog at vi blev medlemmer, og et par dage senere var vi alle medlemmer af broderskabet. Dengang var mine motiver mest af alt det sociale aspekt, ikke det religiøse. Det har ændret sig med tiden.”

Vær medlem 365 dage om året

 
Et par dage før påske ses broderskaber på gaderne, og om aftenen kan du høre snesevis af trommer og trompeter, som gentager påskens marcher. Byens centrum er fyldt med hengivne kunder, der besøger specialbutikker på udkig efter nye spidse hatte, mens skrædderne er ved at lægge sidste hånd på de sidste tunikaer før den store begivenhed Palmesøndag.
 
For udenforstående kan det se det ud til, at broderskabets aktivitet er begrænset til nogle få ugers arbejde før påske. Det er nemt at glemme, at medlemmerne ikke bærer de traditionelle dragter på daglig basis, når de går rundt i byen.
 
Alle aktiviteter i forbindelse med lovbestemte aktiviteter og sociale broderskaber finansieres af medlemsbidrag, men også fra lodtrækninger, velgørenhedsmiddage og donationer. Under Málagas årlige byfest (Feria de Málaga) i august har broderskabet sin egen stand (caseta), hvor broderskabet også afholder velgørenhedsarrangementer. De indsamlede midler er alle afsat til at støtte forskellige sociale tiltag organiseret af den største fond i Málaga - Fundación Lagrimas y Favores, som har Antonio Banderas som præsident.
 
 
Selvom Reales Cofradías Fusionadas har omkring 3.000 medlemmer, er det kun en brøkdel af dem, som indgår i de daglige aktiviteter. De, der faktisk føler sig ansvarlige for, hvad der sker i broderskabet, hvilket svinger mellem 150 til 200 mennesker, afhængigt af sæsonen, kommer i broderskabets hovedkvarter næsten hver dag. De arbejder helt frivilligt samtidigt med, at de fleste har et fuldtidsarbejde, en familie og et socialt liv.
 
”Familiehjælp er det grundlag, hvorpå vores arbejde er bygget”, forklarer Evaristo. ”Familierne er dem, som reelt lider, når vi ikke er hjemme. På den anden side, kender de fleste familier ikke et andet liv. Min kone mødte mig, da jeg allerede var medlem af broderskab, så ​​broderskabet er virkelig uadskilleligt fra familielivet.”

Positioner: Mayordomo, Submarino, hombre de trono

 
Titlerne på broderskabets positioner kan lyde misvisende, men de er baseret på hver gruppes roller. For eksempel, ”submarinos” (ubåde) er de mennesker, som er nedenunder tronen, mens de personer, som går på siden af ​​tronen og bærer vægten på deres skuldre, er kendt som ”Hombres De trono”(tronens mænd). 
 
”Submarinos” kan gå i totalt mørke under den tunge tronen under hele optoget (ca. 9 timer). De enorme, rigt udsmykkede opsatser tiltrækker meget opmærksomhed og betragtes af nogle som kunst. Men hvis du ser opsatsen indefra, vil du opdage, at den minder mere om et bur. 
 
 
I den øverste del er der træbjælker mellem hvilke submarinos har plads, og på alle sider er der dekorerede tæpper, som begrænser luftstrømmen. Stående side om side med meget lidt plads til at bevæge sig rundt og iført tunikaer, som ofte er lavet af uld, kan varmen være meget trykkende.
 
Kæmpende med vægten, dine kammeraters tung vejrtrækning, den stigende temperatur under tronen og følelsesløse hænder, hvordan formår de at fokusere, når Mayordomo beordrer dem til at hæve hele opsatsen og marchere?
 
Carlos forklarer: ”Mine tanker er fokuseret på min familie, på dem, som ikke længere er iblandt med os, og den figur, som jeg bærer på mine skuldre. Først og fremmest tænker jeg på de mennesker, der er elsket af mig, fordi på et tidspunkt er der ingen fysisk styrke, og tronen skal løftes med hjertet.”
 
 
 
Hvem vil påstå, at det er et privilegium at bære en af disse enorme troner? Der er rygter og vandrehistorier, som hævder, at der er lister for medlemmer, der er interesseret i at bærer disse opsatser. Det viser sig, at dette overhovedet ikke er en myte, og hos nogle broderskaber er der en ventetid på op til seks år.
 
Eduardo, en af broderskabets mayordomo’er (kan løseligt oversættes til “butler”), forklarer, “at det er en stor ære at være “hombre de trono”, fordi du kan bære Kristus eller den elskede Jomfru på dine skuldre, oplevelsen er afgjort større end bare at deltage i en procession. Det er figurer, der er meget populære. For eksempel er du nødt til at vente to til tre år for at få lov til at bære Virgen Maria Santísima de Lágrimas y Favores”.
 
 
De brødre, som vi talte med, ser fulde af håb og optimisme frem til påsken, og de tror på det, som de gør. Det eneste, de er bange for under påsken, er regnen. For dem er regn i påsken alt andet end positivt. For som de fortæller: ”Når det regner, falder vores verden på en måde fra hinanden. Et helt års forberedelse, håb og goodwill forsvinder med hver faldende dråbe.” For når det regner, kommer processioner ikke på gaden. Så må de smukke opsatser og figurer blive i deres kirker og kapeller uden af blive vist frem for offentligheden. Og brødrene må vente et år inden de igen får mulighed for at udføre deres ønskede position i deres broderskab.
 
For at få den fulde autentiske oplevelse, kan vi anbefale at leje i en lejlighed i Malaga centrum i påsken og tage del i de lidenskabelige festligheder.
 
Vi håber for både brødrene og alle de besøgende, at det bliver tørvejr i påsken i Málaga og ønsker alle en god påske!

Del artikel

Kommentarer