Man behøver ikke nødvendigvis være ubetinget fan af Picassos kubisme for at beundre ham som person og kunstner. Jo mere jeg dykker ned i Picassos historie, des mere fascineret bliver jeg af hans liv og ikke mindst hans talent.
Følg med på vores tur i Picassos fodspor gennem Malaga, hvor vi bl.a. hører om Picassos mange navne, om hvorfor han begyndte at male duer, og om hvad der forsagede hans såkaldte "blå periode".
Derfor mødes jeg en varm sommerdag i centrum af Malaga med spanieren Juan Diego Gil fra VoilàMálaga, som vil tage mig med på tur gennem Malaga i Picassos fodspor. Håbet er, at jeg kan komme lidt tættere på Picasso - i overført betydning, naturligvis, omend det faktisk i løbet af turen føles som om, Picasso kun lige har forladt byen.
Juan Diego deler ud af sin enorme viden med stor indlevelse. Indimellem supplerer han sine ord med billeder og illustrationer fra en bog, han har fået trykt på basis af sine rundvisninger, så man kan genopleve turen hjemme i sin egen stue.
Plaza de la Merced
Vores tur i Picassos fodspor starter på Plaza de la Merced, hvor vi hilser på kunstneren selv. Picasso sidder afslappet på en bænk i skyggen og betragter de legende børn og løse hunde. Et par minutter i selskab med den livagtige bronzestatue af Picasso er den perfekte måde at skabe den rette stemning for turen.
Vi befinder os kun få meter fra Picassos barndomshjem, som ligger i det nordligste hjørne af pladsen. Husets indretning er bevaret, og i de hjemlige omgivelser kan man se skiftende udstillinger og deltage i aktiviteter for børn og voksne. Museet er åbent alle dage 9.30-20, og entréen er blot 2 euro (søndag gratis).
I midten af Plaza de la Merced står en gigantisk obelisk. Det er Monumento Torrijos, rejst til minde om general José María de Torrijos y Uriarte, som emigrerede til England og arbejdede for afsættelsen af den diktatoriske kong Fernando VII.
Torrijos ville hjælpe Malagas indbyggere med at gøre oprør mod bystyret. I 1831 sejlede Torrijos og hans mænd mod Spaniens sydkyst for at gå i land nær Mijas, men de gik i en fælde lagt af Malagas guvernør, og Torrijos blev sammen med 48 andre henrettet. De 49 laurbærkranse på monumentet repræsenterer disse faldne.
Calle Granada
Fra Plaza de la Merced går vi ned ad Calle Granada. Første stop er det gamle apotek, som ligger få meter nede ad gaden på højre hånd. Det er ikke, fordi vi skal tanke op på solcreme eller halspastiller, men fordi apoteket havde helt særlig betydning for Picasso - eller rettere: for hans far. Picassos far, José Ruiz Blasco, var selv maler og var med til at lave det enorme loftsmaleri i Malagas berømte Teatro Cervantes. I apotekets lokaler blev der afholdt kulturelle samlinger, hvor José Ruiz Blasco deltog i debatter med andre kunstnere.
Efter apoteket går vi forbi kirken Iglesia de Santiago, hvor Picasso blev døbt. Kirken blev bygget i år 1490 oven på en tidligere moské. Den blev dog bygget om i 1700-tallet, og kun tårnet og indgangsporten er bevaret. Lige inden for indgangen, i højre side, er Picassos fødselsattest udstillet. Her nævnes Picassos fulde navn (hold nu godt fast): Pablo Diego José Francisco de Paula Juan Nepomuceno María de los Remedios Cipriano de la Santísima Trinidad Ruiz y Picasso.
Navnet bliver lidt lettere at læse, det hvis man deler det op: Pablo, Diego, José, Francisco de Paula, Juan Nepomuceno, María de los Remedios, Cipriano, de la Santísima Trinidad. Picasso er bl.a. opkaldt efter sine gudforældre, Juan Nepomuceno og María de los Remedios, samt den kristne helgen Cyprianus og til sidst den Hellige Treenighed.
Picasso-museet
Længere nede ad gaden holder vi til venstre ad Calle Augustin, hvor vi finder Picasso-museet. På Picassos tid tilhørte bygningen en adelsfamilie, hvorfor facaden er af sten frem for af mursten, som mindre velbemidlede familier brugte.
I 1900-tallet husede bygningen et kunstmuseum, Museo de Bellas Artes. I forbindelse med en udstilling om Picasso tog malerens svigerdatter allerede i 1992 initiativ til, at museet blev omdannet til det, der skulle blive nutidens Museo Picasso, men projektet blev først en realitet i 2003.
Museet huser en permanent udstilling af værker indsamlet fra Picassos familie. Værkerne har haft særlig betydning for Picasso og har aldrig været til salg, hvorfor mange er ikke signeret. Udover den permanente udstilling arrangeres skiftende udstillinger med temaer som Picasso og Malaga, Picassos inspirationskilder, Picassos familie mv.
Der er gratis adgang til museet sidste søndag i hver måned kl. 15-20.
Læs mere om andre af Malagas museer.
San Augustin-klosteret
Efter museet når vi San Augustin-klosteret. Klosterbygningerne husede tidligere Malagas regionale museum, Museo Municipal, som i dag ligger på Paseo de Reding. Picassos far arbejdede på museet som konservator, og det var her, han blev inspireret til at male duer - et motiv som Picasso siden overtog.
I slutningen af 1800-tallet var der økonomisk krise i Spanien, og faderen blev fyret. Familien flyttede derfor til kystbyen A Coruña i det nordligste Spanien. Efter fem år dør Picassos lillesøster, og familien er i dyb sorg. De flytter til Barcelona i 1895, hvor Picasso bl.a. studerer kunst. Han flyttede siden til Paris i 1904.
Plaza Obispo
Mens Picasso boede i Barcelona, var han et års tid i Madrid for at studere (han droppede dog ud, da han ikke følte, at han lærte noget). Det var dyrt at studere i hovedstaden, men heldigvis havde Picasso en rig onkel. Ham stifter vi bekendtskab med på den smukke Plaza Obispo foran Malagas katedral.
Onklen boede nemlig i den imposante, rød-gule bygning, der ligger over for restauranterne. Han fik stor betydning for Picasso, dels fordi han betalte Picassos uddannelse på kunstakademiet i Madrid, men også fordi han faktisk reddede Picassos liv, da denne ved fødslen fik væske galt i halsen.
Plaza Constitución
Denne store plads blev i sin tid brugt først til henrettelser og siden til tyrefægtninger. Bygningerne, der omkranser pladsen, er forsynet med lange balkoner, hvorfra beboerne kunne skue ud over pladsen og følge med i dagens underholdning.
Det siges, at Picasso malede sit første værk her som 9-årig. Faderen underviste i en periode på Escuela de Bellas Artes, som ligger i det nordvestlige hjørne af pladsen.
En uventet drejning
Fra Plaza de la Constitución går vi i retning af Alameda Principal. Undervejs lægger vi vejen ind i de små sidegader og passerer Calle Marín García, hvor Picassos tante havde et hostel.
Her boede Picasso og vennen Carles Casagemas, da de var på ferie i byen i år 1900. Undervejs blev de rygende uvenner, hvilket førte til Picassos depression og hans såkaldte “etapa azul”, den blå periode (1901-1904).
Museo del Patrimonio Municipal
Fra Alameda Principal, som på Picassos tid var forbeholdt fodgængere, går vi østpå, forbi Malagas rådhus (billedet) og Palacio de la Aduana, den gamle toldbygning, hvor Museo de Bellas Artes nu ligger.
Dernæst når vi turens sidste stop, Museo del Patrimonio Municipal. Den futuristiske bygning rummer de samme kunstsamlinger, som var udstillet, da Picassos far arbejdede for museet i Calle San Augustín.
Derudover kan man se Picassos sidste maleri fra Malaga (1901) af et skibbrud ud for Malagas havn, hvor en tysk fregat gik under i et uhyrligt stormvejr. Der er endvidere udstillet et værk af Picassos far, forestillende to duer. Med vores tilbagevenden til dette motiv er cirklen sluttet, og vi afrunder turen gennem Picassos liv i Malaga. Picasso tilbragte hovedsageligt resten af sit liv i Frankrig, hvor han endte sine dage i 1973.
Der er uendeligt meget mere at fortælle om Picasso, men detaljerne får Juan Diego lov at gemme til sin næste rundvisning med VoilàMálaga.
Jeg vil dog lige dele en sidste interessant oplysning, som de færreste kender til:
Den skarpe læser vil have studset over, at Picasso ikke brugte sin fars efternavn, Ruíz. Picasso brugte derimod sin mors italienske navn, som han syntes lød mere interessant, især grundet det dobbelte s, som sjældent forekommer på spansk.
Vil du følge Picassos fodspor, kan vi anbefale nogle skønne ferieboliger i Malaga.